Danish Society for Education and Business arbejder for at gøre Danmark dygtigere
Fiolstræde 44
DK-1171 København K
[email protected]
Den traditionsrige prisuddeling af Tietgenprisen har indtil for nylig fundet sted på Børsen i København. Men efter branden 16. april 2024 foregik prisuddelingen i år i nye rammer på Axelborg.
Den ikoniske bygning kom dog alligevel til at spille en rolle til prisoverrækkelsen, da DSEB’s bestyrelsesformand Torben Möger Pedersen overrakte en check på 250.000 kroner til Dansk Erhverv som bidrag til genopbygning af Børsen.
“Børsen er et stykke Danmarkshistorie, og branden i foråret var en stor tragedie. Den historiske bygning har i mange år været rammen om uddelingen af DSEB’s Tietgenpris, som er opkaldt efter Børsens grundlægger. Det var fremtrædende erhvervsledere med tilknytning til Børsen, der i sin tid etablerede DSEB – dengang under navnet FUHU. DSEB har derfor et helt særligt forhold til Børsen. I år har DSEB valgt at donere midler til genopbygningen som et bidrag til at genopføre en af landets mest ikoniske bygninger med stor betydning for erhvervsliv og videnskab,“ udtaler Torben Möger Pedersen.
”Vi er meget taknemmelige for den flotte donation, som bidrager til, at Børsen igen kan blive en værdifuld kulturhistorisk ramme,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.
Donationen blev overrakt til Det Internationale Handelskammer ICC Danmark og DSEB’s årsmiddag d. 26. november 2024, hvor Tietgenprisen og DSEBs Innovations- og entreprenørskabspris blev uddelt.
Fiolstræde 44
DK-1171 København K
[email protected]